Hertugerne af Bourgogne

Har man lidt interesse for renaissancen, er det svćrt at komme uden om de 4 Valois-hertuger af Bourgogne. Middelalderen havde skabt flere samlinger af rige byrepublikker, med tillřb til demokrati, med de střrste og rigeste koncentreret i Nederlandene og i Norditalien. Under renaissancen mistede borgerne deres frihed, og kom under kontrol af fyrster, der brugte lidt af den opsparede rigdom som kunstmćcener, omend det meste gik til krig og nedkćmpelse af almuen. Det skete fřrst i Bourgogne, hvor kunsten blomstrede under hertugernes beskyttelse, og bredte sig senere til Norditalien, som siden har forsřgt at tage patent pĺ renaissancen. Johan den Gode af Frankrig gjorde sin sřn Filip den Dristige til hertug af Bourgogne, som tak for at Filip havde kćmpet tappert ved Johans side under slaget ved Poitiers. Vigtigere var det imidlertid at Filip blev gift med den tidligere hertugs enke, Margrete af Flandern, og dermed kom i besiddelse af et af Europas rigeste omrĺder. Det blev starten pĺ hvad der, nćsten, blev til et nyt rige i hjertet af Europa, og skete omtrent samtidig med at Margrete I skabte et storrige i Norden. Filips sřn, Johan den Frygtlřse, startede sin karriere som tyrkisk krigsfange, efter det mislykkede korstog til Nicopolis. Under den sindsyge Karl VI forsřgte han at tage magten i Frankrig, men blev myrdet af kronprinsens folk. Det fřrte til en alliance mellem Johans sřn, Filip den Gode, og den engelske konge Henrik V, svoger til Erik af Pommern. Udover prćgtige fester og ridderskab, var Filip mest optaget af at udvide sine territorier i de rige Nederlande. Selv om han solgte Jeanne d'Arc til englćnderne, var han dog fransk ridder i sit hjerte, pĺ et tidspunkt hvor ridderskab og middelalder lakkede mod enden. Hans svoger, Henrik Sřfareren, var derimod, med sin helt videnskabelige udforskning af den Afrikanske kyst, en forlřber for moderne tid. Imens sluttede Hundredĺrskrigen, Konstantinopel faldt til tyrkerne (grćkerne sĺ hellere en turban end en tiara pĺ alteret i Hagia Sophia), og Gutenberg fik udviklet en metode til trykning af břger. Den sidste af Valois-hertugerne, Karl den (Dum)Dristige, satte det hele over styr. Han forsřgte at fĺ kejseren til at ophřje Bourgogne til et kongerige, og Christian I gjorde sit bedste for at mćgle mellem kejser og hertug, men Karls halsstarrige sind bragte ham i krig med de foragtede schweiziske borgere og břnder, disse drukkenbolte, som slog ham lćsterligt ved Grandson og Morat, og tog livet af ham ved Nancy.